Historie


Lad os gå helt tilbage i middelalderen og den nyere tids begyndelse, hvor der rundt om i Europa rejste sig mange skønne kirkelige bygninger. Domkirker, der strakte deres tårne og spir mod himmelen og vidnede om en bygningskunst, hvis lige senere tider ikke har kendt magen til. Disse store bygningsværker blev opført af de såkaldte frie murere, der havde lov til at rejse fra sted til sted, og som havde privilegium på at opføre kirker. De almindelige bygningshåndværkere var af lovene bundet til ikke at forlade deres hjemstavn og kunne derfor ikke deltage i dette arbejde, hvortil de berømte håndværkere blev kaldet langvejs fra.

Disse frie murere har ligesom andre arbejdere haft deres egne laug, som kun medlemmer havde adgang til, og hvor håndværkets hemmeligheder og arkitekturens kunst blev givet videre fra mester til svend. Indenfor lauget fandtes specielle loger af antagne murere, og almindelige murermestre og andre kunne kun få adgang til disse loger efter en særlig indvielse. Efter al sandsynlighed var medlemmerne af disse loger arkitekter, matematikere, videnskabsmænd og filosoffer.

I slutningen af det 17. århundrede skilte logerne af antagne murere sig helt ud fra det operative laug, og arbejdede herefter kun teoretisk og filosofisk. Historisk har man kunnet føre dette arbejde tilbage til året 1717, hvor der i England dannedes en sammenslutning af 4 frimurerloger som kaldte sig "Grand Lodge". Dette spekulative frimureri fik en hurtig udbredelse, og i 1732 førtes det til Frankrig og spredte sig derfra hurtigt videre i Europa.

Efterhånden som der kom flere loger, opstod der også små forskelle i ritualerne og lovene. Det er grunden til, at der i dag findes så mange forskellige frimurerordener rundt omkring i verden.

De arbejdende frie murere, som i middelalderen rejste rundt for at bygge, var mænd; og det var derfor naturligt, at laugene og logerne i starten kun bestod af mænd. Men da det spekulative frimureri begyndte at gøre sig gældende, kom også kvinderne ind. Dog først efter lange og seje kampe.

Under den franske frimurerorden "La grand Loge Symbolique de France" fandtes der en loge med navnet "Les Libres Penseurs" ("De frie Tænkere"), og den 14. januar 1882 optog denne loge den første kvinde, Marie Deraismes. Resultatet af denne handling var, at logen blev udelukket af ordenen; men logens brødre stod fast, for de mente at der blev begået en uretfærdighed mod kvinder ved at nægte dem adgang til frimureriet. De dannede istedet deres egen organisation, som ikke skulle udelukke den ene halvdel af menneskeheden, men hvortil mænd og kvinder efter eget ønske skulle have lige ret til adgang, og hvor de ikke mindst kunne arbejde sammen i samme loge.

I årene op til 1895 blev der optaget flere mænd og kvinder i den udstødte loge, og der var også kommet flere loger til. Den 11. maj 1895 dannede man "Det Højeste Råd af 33. grad for Ordenen Le Droit Humain", og dette råd er stadigvæk ordenens højeste myndighed.

Nutildags har ordenen loger spredt over hele verden. Den kom til Norge i 1913, til Danmark i 1917 og til Sverige i 1918.

Disse 3 lande i "Den Skandinaviske Federation" er repræsenteret i "Det Højeste Råd af 33. grad", som holder møde 3 gange om året i Paris.


Home page  |   Historie  |   Hvad er frimureri?  |   Hvorfor frimurer?  | E.mail